Fuldt hus i rideklubben
Et par hundrede mennesker fandt vej til åbent hus-arrangement
Ridning Der var masser at se på, da Horns Herred Rideklub for fjerde gang afholdt deres åbent hus-arrangement. Op mod et par hundrede tilskuere fandt vej til stedet, og her kunne de blandt andet se ekvipager dyste i et springstævne, eller se en opvisning med hingsten Obelix, der på nuværende tidspunkt har tjent 500.000 kroner ind til sine ejere. Derefter var der god underholdning i galopløb. Rigtig mange havde fundet modet og tilmeldt sig galopløbet, og her var der sus og fart, da Birgitte Danefeldt vandt stort med sin vallak Kalle. Efter galopløb var der hundeagillity for store og små hunde, for voksne og børn, hvor alle havde trænet hårdt og havde en sjov oplevelse. Dagens højdepunkt var den såkaldte Eventyr Quadrille Dressur, som 14 ryttere havde trænet til i 3 måneder, og som varudviklet og iscenesat af klubbens næstformand.