Gør det nemt for dem, der har behov for brevpost
Dansk Folkeparti ønsker at gøre det nemt for borgere, der stadig har behov for at modtage brevpost. Dansk Folkeparti mener, at det er alt for besværligt for borgerne det som Digitaliseringsstyrelsen har lagt op til, at man personligt skal møde frem til kommunen for at blive fritaget for Digital post.
Mange ældre og borgere med handicap uden computer har heller ikke bil, så dem vil vi skulle tvinge ud i en for mange besværlig bustransport, alene for at aflevere en blanket.
Derfor vil vi i Vejle Kommune foreslå følgende:
Hjemmehjælperne, medarbejderne på ældrecentrene, socialpsykiatrien og bibliotekerne kan udlevere og modtage blanketterne hos de borgere, der opfylder betingelserne for at blive fritaget – så de slipper for at møde personligt frem til kommunen.
Folketinget har en forventning om at 80 procent af borgerne skal kunne modtage digital post. Dansk Folkeparti håber også, vi når dette mål, men vi ønsker samtidig at hjælpe de borgere, der er berettiget til fritagelse, så de kan blive fritaget så nemt som muligt, da vi er overbevist om, at der i hvert fald i en overgangsperiode, er rigtig mange der opfylder kriterierne for fritagelse.