Ny asfalt på Skibbyvej
Nedsat hastighed
Lars Dinesen
Vejdirektoratet melder, at det skal lægges ny asfalt på Skibbyvej, rute 53, mellem Ny Krogstrup og Onsvedvej
Trafikken og vejrliget har slidt så meget på Skibbyvej, rute 53, at Vejdirektoratet nu går i gang med at udskifte det øverste lag asfalt.
Det drejer sig om en strækning på 1,5 km fra Ny Krogstrup nordpå til Onsvedvej.
Arbejdet starter søndag den 27. april og slutter fredag den 2. maj. Det bliver udført om dagen og aften/nat.
Konsekvenser for trafikanterne:
Hvor der arbejdes, vil trafikken styres via lysregulering, og der vil være en hastighedsbegrænsning på 50 km/t. i arbejdsområdet.
Det tilstræbes at gøre arbejdet hurtigt færdigt, så gener for trafikanterne bliver så få som muligt.