Fortsæt til indhold

VisitKøge har indkøbt flere cykler

Til udlejning til byens mange gæster.

Arkiv
Arkiv

KØGE: VisitKøge har til begyndelsen af denne sæson indkøbt flere cykler til udlejning, og cyklerne er nu klar på Køge Marina og på Danhostel Køge Vandrerhjem.
- Den hedengangne Køge Turistforening købte 10 cykler, da foreningen blev nedlagt, og der er nu købt 24 cykler ekstra for at give vores gæster en chance for at opleve Køge på 2 hjul eller bare komme fra Marinaen og Danhostel uden at skulle køre i bil.
Cyklerne findes som herre- og damecykler i 2 størrelser og der er også 6 børnecykler i 2 størrelser, fortæller turistchef Lars Nielsen fra VisitKøge.
Restaurant Arken på Køge Marina har købt reklamepladsen på frakkeskånere på de nye voksencykler og VisitKøges vision "Køge vil overraske dig", ses på alle de nye cykler.
Der er cykelhjelme til alle cykler, så man kan køre sikkert.
Cyklerne udlejes for kr. 100 pr. dag - 250 kr. for 3 dage og 350 kr. for 5 dage.
Cyklerne kan reserveres på Marinaen på telefon 5666 1689 og marina@koege.dk og på Danhostel Køge 5667 6650 eller info@danhostel-koege.dk.
På Turistbureauet eller på de to cykeludlejningssteder kan man købe en cykelmappe med 8 forskellige turforslag rundt om Køge. Mappen koster kr. 25.
pm

(Foto: VisitKøge).
(Foto. VisitKøge).