Har stort set vundet alt
Stortalentet Mathias Spendrup Petersen spiller sin kamp nummer 100 i denne sæson
- Under denne turnering skriver det unge talent endnu en bemærkelsesværdig historie, idet han i søndagens kamp mod Norge spiller sin officielle turneringskamp nr. 100 i denne sæson, oplyser Thomas Stryhn fra klubben. - Når Mathias Spendrup Petersen i løbet af en sæson kan nå at spille så mange kampe, så skyldes det dels, at han besidder et ekstraordinært stort talent i dansk volley samt de unikke muligheder, som Hvidovre Volleyball Klub og Dansk Volleyball Forbund tilbyder ham. De 100 kampe er både officielle kampe i Volleyligaen, ungdomskampe, turneringer og træningskampe med ungdomslandsholdet, hvor han er udtaget i flere årgange... - Han fik sin volleyliga debut som 15-årig og var dermed den yngste stamspiller i VolleyLigaen nogensinde. Han har været på Danmarks U17, U19 og U20 Landshold og blev udtaget til Dream Team ved NEVZA (nordiske mesterskaber for landshold)U17 og U19. Derudover er han spiller på Danmarks Idræts Forbunds og Dansk Volleyball Forbunds Talenthold. Sølvvinder ved U21 DM 2014og udtaget til Dream Team. Han er dansk mester med U18 i 2014. Endelig er han vinder af Landspokalen og Sjællandsmester for U16... - Desuden blev Mathias Spendrup Petersen i 2013 af Idrætsrådet kåret til ¿Årets ungdomstræner¿ i Hvidovre. Når man som klub kan udvikle store talenter, er det en kombination af flere faktorer, og Idrætsrådets eliteintentioner nævner tre områder, der bør fokuseres på; og de er support team, organisation og faciliteter. De hjælper et langt stykke hen ad vejen, men der skal selvfølgelig også være et stort talent at bygge på...