Fortsæt til indhold

Nørklerne i Køge fejrer Røde Kors jubilæum

Arkiv
Arkiv

KØGE: I år fejrer Røde Kors 150 års jubilæum. Jubilæumsåret startede den 18. april, nemlig på dagen, hvor slaget ved Dybbøl Mølle i 1864 fandt sted, og hvor Dansk Røde Kors for første gang hjalp sårede ved en krigshandling i Danmark.
- I den anledning vil Nørklerne i Køge, sidst i april, pynte et vindue i butikken med vores babypakke, som vi sender ud i verden. Derfor inviterer vi til salgsudstilling torsdag den 8. maj fra kl. 11.00 til kl. 15.00 i Røde Kors butikken i Ølby Centret, hvor vi sælger dukketøj, bamsetøj, forårstøj til babyer og børn, sjaler, tørklæder og strømper m.m., fortæller formand Hanne Kellberg, Dansk Røde Kors i Køge.
Alle er meget velkomne til at besøge Røde Kors butikken i Ølby Centret, så man kan se, hvad det er Nørklerne laver.
- Samtidig laver vi en stor jubilæums-garnindsamling i vinduet, fordi vi er meget afhængige af venlige menneskers donationer af stikkegarn af enhver art. Vi bliver meget glade, hvis vinduet bliver flydt helt op med strikkegarn, slutter Hanne Kellberg.
pm