Fortsæt til indhold

Mulig middelalder gravplads under Varde Torv

I forbindelse med områdefornyelsen af Varde midtby, skal belægningen på Torvet foran kirken udskiftes. Det store gravearbejde tiltrækker arkæologerne fra Varde Museums opmærksomhed, for hvad gemmer der sig egentlig under Varde Torv?

Arkiv
Kim Schou

Fra midt i august og frem til første december skal belægningen på Varde torv udskiftes. Anlægsarbejdet betyder, at der skal graves på torvet, som ligger lige op af Varde Kirke, også kendt som Sct. Jacobi Kirke.

Kirke fra middelalderen

Det vides ikke med sikkerhed, hvornår Sct. Jacobi Kirke i Varde blev bygget, men det formodes at være mellem år 1150 og 1225. Kirkens alder betyder, at der med stor sandsynlighed findes gravpladser fra den tidlige middelalder under torvet.
Det interesserer arkæologerne på Museet for Varde By og Omegn, der efter påske vil gennemføre en såkaldt forundersøgelse af, hvad torvet gemmer på.
”I middelalderen var der prestige i at blive begravet tæt på kirken. Torvet ligger som bekendt lige op ad Sct. Jacobi Kirke, som er anlagt i den tidlige middelalder, så vi er meget optimistiske i forhold til at finde grave fra den tidlige middelalder. Intet er naturligvis sikkert før vi har taget de første spadestik, men vi er optimistiske og glæder os til at undersøge området under torvet”, siger Lars Christian Bentsen, middelalderarkæolog på Varde Museum/Arkæologi Vestjylland, og fortsætter:
”En afklaring af den middelalderlige kirkegårds udstrækning vil i sig selv være spændende, og vi ved fra andre byer, at der kan være forholdsvis intens bebyggelse lige omkring de middelalderlige kirkegårde. Dertil kommer, at begravelser ofte kan dateres, og det kan give en viden om kirkegårdens brugstid. Desuden kan de enkelte skeletter undersøges af antropologer, som kan udlede noget om det enkelte individ, såsom dødsårsag, fysiske skavanker og lidelser. Skulle bevaringsgraden vise sig at være så god, at der kan udgraves mange skeletter, vil man også kunne udlede data om befolkningens sammensætning i de perioder, hvorfra gravene stammer. Med videnskabelige analysemetoder kan man sige noget om kosten i de givne perioder, og det kan sågar lade sig gøre at påvise, hvorfra individer stammer ved såkaldte strontium-analyser - en metode som kan afsløre om skelettet stammer fra en afdød, der fx er indvandret fra et andet land. Således er der store, videnskabelige perspektiver og megen ny viden at hente om Varde, middelalderens Vardensere, byen udvikling og topografi, måske præcisere kirkens datering og meget mere”.

Forundersøgelse efter påske

Forundersøgelserne påbegyndes lige efter påske, og vil vare ca. 2 uger. Museet laver to 2 meter brede søgerender, hvor belægningen fjernes.
”Den første opgave bliver at undersøge mulighederne på torvet. Det kommer til at ske ved en arkæologisk forundersøgelse, hvor vi i to, smalle grøfter vil undersøge bevaringsgraden af gravene, gravintensiteten og muligheden for at få et nærmere indblik i kirkegårdens afgrænsning mod byen, dens udseende, datering og eventuelle forandringer gennem tiden. Dertil forhåbentlig en mulighed for at dokumentere bebyggelse omkring og op til kirkegården”, slutter Lars Christian Bentsen, middelalderarkæolog.
Med udgangspunkt i forundersøgelsen laver Museet en rapport med overslag over de mulige kommende udgravninger på torvet.