Sidste års regnskab ser fint ud
Hvidovre Kommunes årsregnskab for 2013 sendes nu videre til kommunalbestyrelsen
Herefter gennemfører revisionen sin gennemgang af årsregnskabet og revisionen skal afgive beretning om resultatet af revisionen af årsregnskabet til kommunalbestyrelsen inden den 15. august. Regnskabsmaterialet består af et omfangsrigt hæfte med forvaltningernes regnskabsbemærkninger og forklaringer til afvigelser mellem budget og regnskab. Det samlede regnskabsresultat for 2013 udviser et overskud på 49,0 mio. kr. Kommunens likvide aktiver (kassebeholdningen) udgjorde 243,9 mio. kr. i begyndelsen af 2013. De samlede aktiviteter i årets løb medførte et forbrug af kassebeholdningen på 36,6 mio. kr. samt kursreguleringer på 0,5 mio. kr., således at de likvide aktiver ved udgangen af 2013 udgjorde 206,8 mio. kr. I det oprindelige budget var der forudsat et forbrug af kassebeholdningen på 0,4 mio. kr. Der er i 2013 betalt afdrag på lån med 44,5 mio. kr., og der blev optaget nye lån for 20,8 mio. kr. Samlet set er det forvaltningens vurdering, at kommunens regnskab for 2013 er tilfredsstillende. Det samlede resultat udviser et overskud, som er lidt højere end forudsat i det oprindelige budget. Til gengæld udviser resultatet er markant mindreforbrug sammenholdt med det korrigerede budget. Dette bør dels tilskrives, at der i 2013 har været et markant mindreforbrug på driften, hvilket ikke mindst skyldes besluttede indsatser på serviceområderne. Dels skyldes det, at der på trods af en øget aktivitet på anlægsområdet er tale om et mindreforbrug sammenholdt med det korrigerede budget. oashvidovreavis.dk