Fortsæt til indhold

Dansens Dag på byens solskinstorv

Arkiv
Arkiv

Det er mere end svært - faktisk umuligt - at holde fødderne i ro.
Dansens Dag markeres lige midt på Torvet lørdag eftermiddag, og sammen med de fængende rytmer, vuggende hofter og fyldte cafeer gør det fantastiske forårsvejr Dansens Dag til noget nær en forårsfest.

Han har uden tvivl førsteparket til mange oplevelser på Torvet - også på Dansens Dag, hvor Christian den IX beundrer både folkedansere, børnedansere, hiphoppere, unge dansere, pardansere og her en lidenskabelig mavedanser. Det er slet ikke noget kedeligt job at være statue en dag som denne.
Om der lures tricks, så der kan øves derhjemme, er uvist, men flere tilskuere filmer i hvert fald flittigt med deres mobiler.
Godt hjulpet på vej af fantastisk forårsvejr trækker Dansens Dag og de mange optrædende masser af tilskuere til.