Fortsæt til indhold

Drama på tanken

Arkiv
Arkiv

Noget så dagligdags som at tanke benzin på en bil udviklede sig torsdag formiddag til et drama på Uno-X-tanken på Københavnsvej. Her kom to kvinder og en mand op at toppes om retten til at bruge en benzinstander først til en af de tre biler.
- Der er to ind- og udkørsler til tanken, og det kunne se ud til at de stridende parter er kommet ind hver sin vej, og her er uenigheden om, hvem der skulle tanke først opstået, siger Martin Bjerregaard fra Midt- og Vestsjællands Politi.
Uenigheden begyndte med at den ene kvinde blev skældt ud af den anden, der var meget ophidset. Dramaet udviklede sig da, manden i sin bil begyndte at skubbe den udskældte kvindes bil væk fra standeren. Den ophidsede kvinde og den skubbende mand kørte fra stedet i hver sin bil.
Under dramaets udvikling var politiet blevet kontaktet af en mand, der overværede dramaet på Uno-X tanken.
Politiet var hurtige til at efterforske sagen, for den udskældte kvinde havde noteret registreringsnumrene på de to biler. I første omgang kontaktede politiet manden, der havde skubbet med sin bil. Da politifolkene kom til mandens bopæl viste det sig at den anden bil også holdt der. De to ophidsede personer var et ægtepar. Politiet er nu gået i tænkeboks for at overveje hvordan sagen skal videre. I første omgang er manden dog sigtet for overtrædelse af færdselsloven.
ja-