Fortsæt til indhold

Både let og ret billigt at sikre sig mod indbrud

Med hjælp fra politi og sikringsekspert vejledte Fona om hussikring

Arkiv
Peter Rasmussen

Det er en kendsgerning, at rigtig mange danske hjem hvert år udsættes for indbrud, og presset på de private hjem stiger i takt med at virksomhederne bliver bedre til at sikre værdierne.
Hos Fona sælger man “tyvetækkelige” varer - Og iørvigt også alarmsystemer - Og derfor lå det lige til højrebenet at lave en kundeaktivitet om hussikring.

Alarmer for en “slik”

Ved aktiviteten kunne kunderne opleve, at det ikke koster en “bondegård” at sikre sig. Et alarmsystem med fjernbetjeninger, skilte, SMS-system og det hele kan købes fra godt og vel 1500 kroner og koster under et par hundrede kroner om året i drift.
“Kun omkring 50 øre om dagen - det kommer bag på de fleste,” sagde Steen Knuppert-Hansen fra “Sikkerthjem”.

Brug sund fornuft

Hos politiet var der gode råd at hente. Det er især vigtigt at man - som nabo og borger - er opmærksom:
“Brug jeres sunde fornuft. Ser det forkert ud, at nogle mennesker opholder sig, hvor de ikke bør. Kig efter, spørg efter. Og er der noget uldent ved det, så ring til politiet på 114. Og hvis der er indbrud i gang, så ring 112,” lød det.