Fortsæt til indhold

Smuk udstilling om et svanepars forårsliv

Arkiv
Per Møller

UDSTILLING: Fra torsdag den 1. maj udstiller amatørfotograf Ulla Greve fra Solrød en række meget smukke fotografier i Solrød Strandkirke.
Udstillingen viser en række naturscenerier fra strandområdet ved Staunings Ø i Solrød Strand om et svanepars forårsliv.
Ulla Greve fortæller, at hun fik en fantastisk oplevelse for to år siden, da hun var taget en tur til ovenstående strand.
Hun havde heldigvis sit kamera med, og det blev begyndelsen til ca. to måneder hvor Ulla Greve oplevede et utroligt eventyr ved at studerede svanernes forårsliv.
- Det startede med, at svaneparret gjorde kur til hinanden ved at dyppe hovederne på skift ned i vandet synkront og også som halsefletning, fortæller Ulla Greve, der herefter oplevede hele parringen og deres smukke ”Tak” til hinanden bl.a. ved dannelsen af det smukke hjerte, og til sidst den specielle rensning af fjerdragterne.
Ulla Greve fulgte nu svanerne hverdag i mange timer og kameraet blev flittigt brugt. Det blev ialt til ca. 2.000 billeder.
Men Ulla Greve oplevede også en del af æglægningen og hele perioden fra udklækningen til de syv dejlige unger kom i vandet.
Udstillingen viser som nævnt mange af disse fantastiske naturoplevelser.