Fortsæt til indhold

Første sejr til Skibby

Endelig lykkedes det efter sejrsmål i overtiden mod Stenlille

Arkiv
Ove Dyrstrøm

FODBOLD Der var tale om forløsning, da Skibbys bedste hold i serie 2 i lørdags sikrede sæsonens første sejr, da de besejrede Stenlille med 4-3, og holdets træner Ronni Ørnfeld glæde sig på spillernes vegne. ”Det var en helt fortjent sejr, for spillerne arbejder virkeligt for hinanden i øjeblikket, så der er kommet en helt anden stemning på holdet i de seneste kampe”, fortæller Skibby træneren. Skibby startede godt, da Kasper Angelo scorede til 1-0 efter 10 minutter på et flot hovedstød. Midt i halvlegen fulgte Mikkel Gjessing op med øge til 0-2. Siden fik Stenlille dog reduceret til 2-1, men det var stadig Skibby, der havde momentum. Både Sebastian Nielsen og Jacob Jeppesen havde skud på overliggeren, men det lykkedes alligevel at komme på 3-1 inden pausen på en perle af et mål, som Mikkel Gjessing satte ind helt oppe i krogen. Efter kvarter ind i 2.halvleg fik Stenlille reduceret til 3-2, mens Mikkel Gjessing ikke fik udnyttet en kæmpechance. Skibby senere fik et gult kort og kom i undertal, så fik Stenlille udlignet til 3-3, så man frygtede endnu et nederlag. Man skulle dog også helt frem til overtiden, hvor Mikkel Gjessing headede bolden i nettet til sejrsmålet 4-3. Skibby spiller igen på lørdag kl.13.00 ude mod Asnæs.