Fantastisk Whiskyaften
Skjold Burne Hvidovre havde inviteret til whiskysmagning af en række topwhiskyer fra BenRiach
Her lagde man ud med BenRiachs 12 års whisky med sherrycask finish, en blød lækker sag med en snert af sødme fra sherryfadet. Så kom deres 16 års med bourbonfad finish endnu blødere med vanille og honning.En spøjs sag var den 16 år med finish på Bordeauxfade, man kunne tydeligt fornemme tanninerne fra fadet efterfulgt af krydderier. 25 år gammel whisky var den næste i rækken med finish på bourbonfad en utrolig fyldig og intens whisky. Så kom nok aftenens højdepunkt en whisky fra 1977 med finish på nye virginia oak fade, en cask strenght udgave på kun 43,2 %. Virkelig lækker frugtig duft. Ekstrem elegant med tydelige honningnoter. Den var så lækker. Så trængte whiskyeksperten til en lille pause ovenpå 1 ½ times nonstop snak om destilleriet. Det var tydeligt at høre at BenRiach var et af hans favoritwhiskydestillerier. Lækkert med et så engageret menneske, det hele krydret af utallige billeder fra hans mange besøg på destilleriet. Ind kom nogle dejlige sandwich fra Centerslagteren. Frisk tilbage fra pause lagde man ud med en 32 år gammel sag, caskstrenght og tokaj finish. En relativ let sag, med minimal røg og en pikant sødme fra tokajfadet. Ret lækker, det var da også Pers, Skjold Burnes whiskyekspert, favorit. Han har vist også smag for de gode varer. Det var endnu en af de halvdyre, 2.600. Så kom røgen - en ung intens peated, betyder røget, whisky kaldet Bernie Moss. En røget sag, men ikke med tjære og tang, meget frisk og velsmagende. Måske aftenens favorit for de fleste, til prisen 575,00, var en 12 års ¿Arumaticus¿ peated og finish på romfade. En dejlig blød, let sødlig whisky med en skøn tone af røg. Aftenens sidste var ¿Solstice¿ en 17 år gammel sag, heavily peated med portfinish. Nogle stod af på den. Den var godt nok røget. Virkelig kraftfuld og intens røg. Alle takkede en rigtig hyggelig aften af med et stort bifald til Gert, og lovning på at komme igen til nogle af de andre smagninger Skjold Burne vil holde.