Fortsæt til indhold

Kendt par overtager Det Grønne Forsamlingshus

Pia og Peter Jørgensen er nye forpagtere i dyrehaven

Arkiv
Peter Rasmussen

I forbindelse med rationalisering og ”tilbage til basic”, er driften af Det Grønne Forsamlingshus i Dyrehaven overtaget af Pia og Peter Jørgensen fra det nærliggende Danhostel Haderslev Vandrerhjem og Haderslev Campingplads.
De to selvejende institutioner Haderslev Vandrerhjem Erlevhus og Den Selvejende Institution Haderslev Dyre- og Aktivitetshave har indgået et samarbejde, således at drift og udlejning nu varetages af Haderslev Vandrerhjem Erlevhus's forpagterpar Pia og Peter Jørgensen:
“Vi har gjort dette for at skabe mere enkelthed i driften og fordi vi tror at det kan have en synergi effekt,” udtaler formand en for den Selvejende institution Haderslev Dyre- og Aktivitetshave, Holger Eskildsen. Han siger videre:
“Jeg har store forventninger til samarbejdet, det er en ren solstrålehistorei – Det Grønne forsamlingshus fortjener at blive brugt meget mere end tilfældet er i dag, med den nye driftsaftale kommer vi ud til en meget større brugergruppe og med nye planlagte tiltag kan det ikke undgå at give bonus”.
Formanden for Haderslev Vandrerhjem Erlevhus, Karl Erik Olesen siger:
“Det er glædeligt at to selvejende institutioner kan samarbejde, og vi tror på at det kan give flere overnatninger til vandrerhjemmet – vi ligger jo kun omkring tre kilometer fra Det Grønne Forsamlingshus. Idéerne og driftsformen er jo næsten den samme – så vi passer perfekt sammen”.
“Det Grønne Forsamlingshus er godt udlejet – vi forsøge at tilfører flere udlejninger til erhvervslivet, og bl.a. busselskaber som har brug for en ”hurtig gang kaffe og kage” – vores køkken laver gode kager, bl.a. sønderjysk brødtorte – det skal hele Danmark selvfølgelig have mulighed for at prøve,” siger det nye værtspar og fortsætter:
“Vi tror på Det Grønne Forsamlingshus til blandt andet møder og kurser for erhvervslivet – helt ude i skoven og alligevel i gode rammer – det har vi et skarpt koncept for i hverdagene.” Mere information kan ses på www.haderslev-forsamlingshus.dk