To mænd taget med hash
Arkiv
Natten til lørdag den 19. april klokken 01.30 blev to unge mænd på henholdsvis 20 og 17 år taget med hash i lommerne på Gormsgade i Vejle, oplyser vagtchef Kent Midtgaard Hansen fra Sydøstjyllands Politi.
Den 21-årige var i besiddelse af 60-70 gram, mens den 17-årige kun havde 2 gram.
De to mænd er sigtet for besiddelse af hash til eget brug.
Tidligere på natten, klokken 00.42 blev en 26-årig mand også sigtet på Dæmningen i Vejle for besiddelse af 2 gram hash.