Det vrimler med ballettalenter
Sønderjyllands balletskoles talenthold bliver næsten tredoblet
Ballettalenterne stormer frem i Sønderjylland.
Det stod klart, da der lørdag den 5. april var optagelsesprøve til den Kongelige Ballets talenthold i Sønderborg, hvor mange fra Aabenraa-området deltog.
18 børn mellem 1.–5. klasse, heraf én dreng, forsøgte at komme igennem nåleøjet, og det lykkedes hele syv elever at bestå de strenge krav.
Det betyder, at det nuværende elitehold på 4 elever udvides til 11.
”Dermed er der basis for at etablere to elitehold til næste sæson, og det er ganske imponerende for en skole for klassisk ballet i Syddanmark,” fortæller den stolte leder af Sønderjyllands Danseakademi, Melissa Mathies. Elever på talentholdet stammer fra Sønderborg, Sydals, Nordborg, Padborg, Kollund og Aabenraa.
Går man selv med en drøm i maven om at danse ballet, er der mandag den 5. maj gratis prøvetime for alle børn. Man skal man skal være begyndt i skole fra august 2014.