Fortsæt til indhold

Nu brøler bilerne snart igen på Padborg Park

Legend Car-cuppen køres den første weekend i maj på Padborg Park

Arkiv
mh

Hvis du har savnet lyden af brølende motorer, så er ventetiden snart forbi.
Den første weekend af maj skydes årets sæson nemlig i gang på Padborg Park, og det sker med sæsonpremieren for OK Mobil 1 Legend Car Cuppen.
OK Mobil 1 Padborg Open køres den 3.-4. maj på racerbanen i grænselandet, og her tegner specielt søndagens del af arrangement til at blive et sandt overflødighedshorn af fest, farver og underholdning, når de små biler indtager banen.

30 tilmeldte biler

Godt 30 biler er tilmeldt årets løbsserie, og intet mindre end fem gange i løbet af søndagen skal de på banen for at kæmpe om placeringer, point og ikke mindst pokaler.
Om formiddagen er de små racerbiler, der er 5/8-dels kopier af legendariske amerikanermodeller fra trediverne, på banen for at køre træning og tidtagning, og om eftermiddagen står den så på tre hæsblæsende heats.

Flere løbsserier

Udover OK Mobil 1 Legend Car Cuppen opfatter programmet ved OK Mobil 1 Padborg Open også løb for youngtimer, Firststop Special Saloon Car, Danish Endurance Championship foruden tre forskellige felter med motorcykler.