Fortsæt til indhold

100 år med Sankt Laurentii Kirke

Arkiv
Arkiv

Den katolske kirke på Frederiksborgvej er set i kristendommens historie en ung kirkebygning, selv om den rundede de 100 år påskelørdag. Da kirken blev taget i brug i 1914 var det første gang i mere end 350 år, at der igen var en katolsk kirke i byen. Før reformationen var alle kirker i byen katolske. Den nye katolske menighed i Roskilde blev grundlagt i 1901. I begyndelsen brugte menigheden Vendelbohus ved Byparken som kirke. I 1904-05 blev den katolske skole Sankt Josef og det katolske Sankt Maria Hospital grundlagt. Menigheden voksede og der blev indsamlet penge til et kirkebyggeri. Det gik i gang i begyndelsen af 1913 og kirken blev indviet 19. april 1914. Jubilæet bliver fejret lørdag 3. maj klokken 17 med en festmesse i kirken. Her er den katolske biskop Czeslaw Kozon hovedcelebrant. ja-