Fortsæt til indhold

Fire nye ansigter i integrationsrådet

- og fire nye ansigter som suppleanter...

Arkiv
oashvidovreavis.dk

Ikke færre end otte nye kandidater meldte sig, da der onsdag den 23. april var valg til kommunens integrationsråd. Det betød, at der blev afholdt et såkaldt kampvalg, hvor de otte kandidater først holdt en lille valgtale. Og så var det tid til afstemning blandt de 30-40 fremmødte. De fire borgere, der blev valgt til integrationsrådet er Eren Karatas, Murat Aksoy, Susanne Dahl og Madassar Yasin. De fire andre kandidater blev suppleanter: Zaynep Kücükyildiz, Esme Dogán Avci, Selim Güven og Rauf Hassan Zadhi. Så skal formanden vælges - Det lover godt for integrationsarbejdet i Hvidovre, at vi nu har fået et nyt, fuldtalligt og engageret integrationsråd. Jeg glæder mig til at hilse på de nyvalgte medlemmer og til at samarbejde med rådet i forskellige sammenhænge, siger borgmester Helle Adelborg... Det nyvalgte integrationsråd holder sit konstituerende møde den 19. maj, hvor der blandt andet skal vælges formand. Rådet er valgt for fire år. Udover de fire nyvalgte medlemmer, der repræsenterer kommunens flygtninge og indvandrere, tæller integrationsrådet tre medlemmer udpeget af kommunalbestyrelsen samt i alt seks medlemmer, der repræsenterer almene boligselskaber, LO, erhvervskontaktudvalg, skolekontaktråd samt skole- og fritidsorganisationer.

Valget blev afholdt på Avedøre bibliotek.