Fortsæt til indhold

Der blev givet fuld gas

Findes ¿Danmarks stærkeste klasse¿ på Risbjergskolen?

Arkiv
Arkiv

- Alle eleverne fra hver klasse var med til at ro 4000 meter så hurtigt som muligt i romaskiner, da Hvidovre Roklub mødte op onsdag morgen med tre instruktører og tre romaskiner i klassernes fælles idrætslektioner, fortæller Flemming Nielsen fra Hvidovre Roklub. - Efter en kort instruktion, blev der givet max gas fra starten, og eleverne var gode til at samarbejde og heppe på hinanden. Da displayet på romaskinerne endelig viste ¿0¿ efter 18 minutters kamp, var alle godt brugte i både arme og ben. Om tiderne rækker til at gå videre til landsfinalen, der afvikles den 17. juni i Sorø Hallen, vides først, når turneringen afsluttes 1. juni. - Inden konkurrencen gik i gang fik eleverne indgående instruktion til ro-teknikken og lærte, hvordan de laver hurtige skift i en romaskine. I de kommende to onsdage, den 30. april og den 7. maj, er klasserne inviteret til en sjov og sikker oplevelse på vandet i de nye EDON både (med ¿støttehjul¿ under hver rig), der er specielt designet til nybegyndere... - Vi oplever, at det har været super sjovt for eleverne at stifte bekendtskab med roning og håber naturligvis, at nogle af dem har fået mod på at deltage i vores ungdomstræning, slutter Flemming Nielsen fra Hvidovre Roklub, der kan kontaktes på ungdomhvidovreroklub.dk, eller på telefon 60 68 37 26. Danmarks Stærkeste Klasse er en del af Dansk Forening for Rosports tre årige ungdomssatsning Robattle, der har modtaget 1,4 mio. kr. i støtte fra Nordea-fonden.ebo