Politiet fandt narko og tyvekoster
Mikkel Hansen
Politiet ransagede i går formiddags en lejlighed i Sønderborg midtby.
Her fandt betjentene 12 gram amfetamin og 2 gram, hvilket udløste en sigtelse til lejlighedens beboer, en 26-årig mand.
I noget krat på en parkeringsplads nedenfor lejligheden fandt betjentene desuden en række tyvekoster, der stammer fra et indbrud på Arnkilgade den 2. november. Det drejer sig blandt andet om et smykkeskrin og en kikkert.
Tyvekosterne er returneret til den retmæssige ejer. Politiet kan dog ikke umiddelbart bevise en sammenhæng mellem tyvekosterne og den 26-årige mand.