Nyt asylcenter åbner snart
Jacob Hove
Senere på ugen begynder Røde Kors at indrette det tidligere bosted for handicappede Skansebakken i Vestergade i Børkop til asylcenter.
Det skriver vafo.dk.
Der skal efter planen være plads til omkring 100 personer, som ventes at flytte ind i næste uge.
"Vi har set på, hvor vi havde mulighed for at have asylansøgere og foreslået Udlændingestyrelsen Skansebakke-bygningen, fordi den står tom og er egnet til formålet med dens mange værelser," siger borgmester Arne Sigtenbjerggaard (V).