Farverig weekend for AIK 65s piger
FODBOLD: Det blev en ”farverig” weekend for AIK 65 Strøby som havde tre pigehold med i Dianalunds indefodboldturnering ”Farvelade Cup” som blev afviklet lørdag den 21. november, heldigt nok for dagen efter blev det meste af Sjælland ramt af sne kaos.
Det var ellers meningen, at AIK 65 Strøby skulle have været til Fladså for, at deltage i FK Sydsjællands turnering men denne blev i midlertidig aflyst grundet for få tilmeldinger og da så Dianalund IF stod og manglede to hold til deres turnering i U-10 pige rækken, ja så valgte AIK 65, at slå deres U-9 og U-10 pige hold sammen til to U-10 hold.
Desværre ramte man ind i en børnefødselsdag så det endte med, at seks piger tog af sted tidlig lørdag morgen. Heldigvis var de to hold i hver sin pulje så man fik lov, at spille alle seks indledende kampe med de seks friske piger og efter de indledende puljer skulle der spilles play off kampe og her gik kun det ene hold videre til semifinalerne, heldigvis.
I semifinalen vandt AIK 65 med 2-1 og i finalen blev det til en sejr på 3-2 og de friske men efter hånden godt brugte piger kunne løfte de store pokaler over deres hoveder.
Holdet bestod af Daniella Christensen, Kamille Andersen, Ida og Malou Nordal, Luna Juesdorf og Paulina Pawelczyk, sidstnævnte debuterede med bl.a. to scoringer og Luna Juesdorf blev kåret som ”Man of the match”
AIK 65 Strøby havde også et hold med i U-12 piger hvor der samlet var fem hold med og her blev Stevns pigerne en samlet nummer fire a point med nummer 2 og 3.
AIKs U-12 piger vandt tre kampe og tabte to.
Om fjorten dage spiller AIK 65 Strøby igen med to hold, denne gang bliver det i DBU Sjællands turnering hvor U-9 pigerne skal til Rønnede den 13, december og U-10 pigerne skal spille på deres ”anden” hjemmebane i Hårlevhallen.
Aflysninger i Hårlevhallen
I den forløbne weekend havde AIK 65 Strøby og DBU Sjælland flyttet teltpælene til Hårlevhallen hvor der blev afviklet kampe i pige og drenge rækkerne fra U-8 til U-10.
Lørdag mødte alle holdene frem men søndag blev præget af snestormen så kun to hold mødte frem til den første pulje, herefter kom der en officiel aflysning fra DBU Sjælland så personalet i Hårlevhallen fik en kort arbejdsdag.
Som nævnt bliver der spillet bold i Hårlevhallen den 13 december, men faktisk er der indefodbold i Hårlevhallen allerede i denne weekend hvor der spilles søndag den 29. november og den 12. december og i Strøby Idræts Center er der fodbold også i denne weekend det er dog lørdag den 28. november og en parallel til weekenden 12.–13. december i Hårlevhallen så spilles der også i Strøby Idræts Center begge dage i denne weekend.
Alle dage startes der kl. 09.00 og man spiller frem til kl. 18.00.
pm