Fortsæt til indhold

Hvidovre blev klædt i sne - nu skal stierne ryddes

Arkiv
Arkiv

Sneen ramte som bekendt Hvidovre i weekenden, og det betød noget ufarbare veje mandag morgen. Hvidovre Kommune meddeler, at arbejdet med at rydde gader, stier og fortove er i fuldt sving.
- Så blev det mandag morgen med sne og is på veje, cykelstier og fortove. Alt disponibelt mandskab er i gang med at bekæmpe glatføret. I løbet af i dag går snerydningsmandskabet i gang med at rydde ved busstoppesteder og fodgængerfelter. Det kommer til at tage noget tid, så gå forsigtigt derude og tag hjemmefra i god tid, skriver Hvidovre Kommune på sin FB-side.
Kommunen henviser desuden til, at man på kommunens hjemmeside kan se, hvordan arbejdet med at rydde veje, cykelstier, fortove og stier er prioriteret.
- Det er sådan, at nogle steder bliver der ryddet både nat og weekend, mens andre steder kun ryddes i dagtimerne på hverdage, skriver kommunen.
Husejere skal selv sørge for at rydde sne og bekæmpe glatføret. Det er bedst at bruge grus og gerne grus, der stået varmt indendøre. Kommunen bekæmper selv glatføret med en blanding af salt og grus.