Fortsæt til indhold

Older- og Fotomanden fylder 60 på lørdag Åbent hus i den gamle Avedøre skole

Arkiv
Arkiv

Han har tilbragt hele sit liv i Avedøre og lagt masser af energi der. Han har også boet hele sit liv i Storegade og mange kender ham fra ungdomsårene på Avedøre Skole og i Avedøre Idrætsforening. Endnu flere lærte ham at kende som fotomanden i Store Hus Foto i Stationsbyen, som han drev gennem 25 år, samt gennem hans virke i skolebestyrelsen på Avedøre Skole, og de adskillige andre frivillige hverv han har deltaget i. En ting har dog altid ligget hans hjerte nærmest, nemlig hans elskede barndomsområde, Avedøre Landsby, hvor mange har oplevet ham ved rundvisninger, og hvor han de seneste år har han været oldermand i lauget der. I anledning af fødselsdagen holder familien på lørdag den 28 november åbent hus i den gamle skole i Storegade fra kl 15.00, og man håber at rigtig mange vil kigge forbi og hjælpe med at fejre ham, og få lidt at spise og drikke, og så fortælle en masse historier om alt det I har lavet sammen gennem årene.