Fortsæt til indhold

To færdselsuheld i Køge

Arkiv
Arkiv

KØGE: Mandag ved middagstid skete to færdselsuheld i Køge.
Kl. 11.43 fik politiet anmeldelse om et færdselsuheld, hvor en bus var impliceret. Det viste sig, at en 83-årig mand fra Køge under kørsel på sin el-scooter ad Søsvinget mod syd ville dreje til venstre ind mod Lerbæk Torv.
Under svingningen blev han påkørt af en langsomt kørende bus ført af en 48-årig mand fra Herfølge. Den 83-årige blev tilset af ambulancepersonalet pga. et lille sår i hovedet og blev efterfølgende bragt hjem til sin bopæl. Der skete ikke nogen skade på de implicerede køretøjer.
Kl. 12.10 rykkede politiet ud til et færdselsuheld, hvor en bil var stødt sammen med en lastbil. Det viste sig, at en 68-årig mand fra Lille-Skensved under kørsel ad Ørstedvej mod vest havde mistet herredømmet over sin personbil, som ramte venstre forhjul på en modkørende lastbil ført af en 61-årig mand fra Brøndby.
Køretøjerne spærrede hele vejen, indtil et bugseringskøretøj kl. ca. 13.15 fik fjernet personbilen. Ingen af parterne kom til skade ved uheldet.
pm