Mand fængslet for røveri i Odense
Af Danni Paulsen
En 27-årig mand fra Assens blev søndag ved Retten i Svendborg varetægtsfængslet frem til den 10. december 2015.
Det skriver Fyns Politi i en pressemeddelelse.
Manden erkendte sig skyldig i røveri mod Fakta på Skibhusvej og i røveriforsøg mod OK-tanken på Havnegade i Odense.
Den 27-åriges røveritogt skete lørdag kort før middag.
Ifølge pressemeddelelsen var baggrunden for varetægtsfængslingen at hindre ny, lignende kriminalitet.
Den 27-årige har ikke kæret afgørelsen.