Tyve stjal motorcykeltøj og et køleskab
Natalie Stratigos
Tyve brød fredag mellem klokken 11.45 og 20.10 ind i en villa på Mølbrovej i Christiansfeld. Tyvene afmonterede et vindue, hvorefter de stjal motorcykeltøj, motorcykelhjelme og et køleskab. Er der vidner i området, der har set nogen køre med en trailer eller i en varebil, så hører politiet meget gerne om et registreringsnummer. Det fortæller vagthavende fra Kolding Lokalpoliti, Carsten Andersen. Politiet kan kontaktes på 114.