Fortsæt til indhold

Tre hjertestartere skal sættes op i Vejle

Arkiv
Jacob Hove

Foreningen Kunsten at redde liv arbejder for tiden på at få sat tre hjertestartere op i Vejle.
Planen er, at de skal sættes op i udendørs varmeskabe, så de er tilgængelig for alle døgnet rundt, året rundt.
De bliver sat op ved Bauhaus, Petersmindeskolen og Søndermarksskolen.
Kunsten at redde liv sætter hjertestartere op i hele Danmark.
"Vi får hjertestarterne finansieret ved at kontakte alle erhvervsdrivende, foreninger og skoler i kommunen og håber på at de vil støtte op omkring projektet ved at tegne et lille sponsorat, hvor de naturligvis får noget omtale og markedsføring igen. De kan alt afhængig af, hvor meget De støtter med, få logo eller navn på informationstavlen, som kommer til at hænge ved siden af hjertestarteren. Derudover er De jo selvfølgelig med til at støtte lokalsamfundet og redde masser af liv," siger Nicole Thomassen i en pressemeddelelse.
LÆS OGSÅ: Uden Thomas var Mogens død udenfor Netto