To tricktyve fra Michael Berings Vang efterlyses
Lørdag kl. 16 blev en 86-årig kvinde udsat for et tricktyveri på Michael Berings Vang, efter hun havde handlet i et supermarked.
To gerningsmænd kontaktede hende, da hun var på vej ind i sin opgang. De bredte en avis ud og spurgte om diverse ting. Efter forløbet opdagede kvinden at hendes dankort var stjålet.
De formodede gerningsmænd beskrives begge som mænd af østeuropæisk udseende, 30-35 år, 165-170 cm, almindelig kropsbygning, sort hår, store runde øjne. De var begge iført sorte frakke, mørke kasketter, blå jeans og sorte sko.
Københavns Vestegns Politi modtager gerne oplysninger fra vidner eller andre i sagen. Henvendelse kan ske i dagtimerne på hverdage til Jesper Siholte Hansen på telefon 72 58 96 55 eller døgnet rundt på telefon 43 86 14 48.