Fortsæt til indhold

Voldsomme og råbende restaurationsgæster

Arkiv
Af Erland Rasmussen

Politiet måtte rykke ud to gange i forbindelse med restaurationsgæster, der udviste voldsom og forstyrrende adfærd.
Begge episoder skete ved en restauration i Gothersgade i Fredericia 22. november.
Første anmeldelse var klokken 0205, da en person slog ud mod en parkeret bil. En 36-årig mand fra lokalområdet blev sigtet for den forseelse.
Anden anmeldelse indgik klokken 0221, da en person gentagne gange råbte mod politiet, ligesom han forstyrrede den offentlige orden i forbindelse med bortvisning fra området efter et slagsmål. En 54-årig mand blev sigtet i sagen, oplyser Sydøstjyllands Politi.