En stærkere position i EU

Af Eva Kjer Hansen (V), Christian Rabjerg Madsen (S), Karen Klint (S), Jacob Bjerregaard (S), borgmester i Fredericia, Jørn Pedersen (V), borgmester i Kolding og Arne Sigtenbjerggaard (V), borgmester i Vejle.


Trods øvrige politiske uoverensstemmelser er Venstre og Socialdemokraterne enige om et ja den 3. december. Et ja vil sikre, at vi fortsat har adgang til det europæiske politisamarbejde Europol, og at vi straffer grænseoverskridende kriminelle efter europæiske minimumsregler, så Danmark ikke bliver et helle i Europa.

Til folkeafstemningen den 3. december skal danskerne stemme om at omdanne retsforbeholdet til en tilvalgsordning. Siger vi ja, afgør vi selv, hvilke retlige aftaler vi vil deltage i, og siger vi nej, er det EU, der bestemmer. Retsforbeholdet gør, at vi automatisk er udelukket fra at være med på helt centrale områder – det gælder Europol, som inden længe flyttes til overstatsligst niveau, og retsakter om kriminalitetsbekæmpelse.

Dansk politi er storforbruger af Europol. I 2014 søgte danske politifolk 72.000 gange i Europols informationssystem EIS, i gennemsnit er det 200 søgninger dagligt. Med 19 procent af alle søgninger i systemet er vi det land, som benytter det mest. Med Rigspolitiets egne ord er samarbejdet af helt afgørende betydning for dansk politis muligheder for at stoppe organiserede kriminelle i Danmark.

Et ja den 3. december vil også betyde et tilvalg af en række retsakter om kriminalitetsbekæmpelse. Vi vil eksempelvis deltage i direktivet om seksuelt misbrug af børn, menneskehandel og cyberkriminalitet, som sikrer fælles minimumsregler for, hvilken straf en forbrydelse udløser.

En tilvalgsordning giver Danmark flere muligheder og styrker vores position i det europæiske samarbejde. Dansk politi får gode redskaber til at bekæmpe grænseoverskridende kriminalitet, og kriminelle vil opleve samme sanktioner, hvad enten forbrydelsen begås i Danmark, Tyskland eller Tjekkiet.