Fortsæt til indhold

Det nye selskabs navn skal kommunikeres ud

Arkiv
Arkiv

Erik Buhl, bestyrelsesformand i DIN Forsyning, skriver følgende læserbrev på bestyrelsens vegne:
Bestyrelsen i DIN Forsyning har set det som en vigtig opgave at få det nye selskabs navn slået fast i lokalområdet. Derfor er der i forbindelse med fusionen bl.a. brugt penge på at skifte skilte, dekorere biler og få trykt nyt logo på medarbejdernes arbejdstøj. Samtidig har bestyrelsen besluttet at indgå kortvarige aftaler med nogle lokale aktører, for på den vis at få navnet på det nye selskab vist frem.
Der er samlet set indgået 1 eller 2 årige aftaler til en værdi af 240.000 kr., hvor det har været vigtigt, at det primært er de lokale tilskuere der vil se reklameskilte fra DIN Forsyning.
Ud over ovenstående nævner Jens Nielsen og Ejvind Larsen et partnerskab med Campus Varde. Det er den eneste længerevarende aftale der findes, og den har en værdi af 65.000 kr./år. Aftalen er indgået af det tidligere Varde Forsyning, og er nu overtaget af DIN Forsyning.
Bestyrelsen i DIN Forsyning ønsker åbenhed omkring tingene, og derfor er der informeret om aftalerne til alle bestyrelser og til ejerne. Derudover vil sponsorpolitikken som planlagt blive drøftet på det kommende bestyrelsesmøde i DIN Forsyning.