Fortsæt til indhold

Stjålet bil torperede patruljevogn

Arkiv
Arkiv

KØGE: Søndag eftermiddag kl. 14.07 kørte en brugsstjålet bil ind i en patruljevogn på Tangmosevej ved en autoforhandler, hvorefter den stjålne bil kørte fra stedet.
Den stjålne bil blev kort efter fundet på Ringen i Ølby.
Politiet fandt frem til tre mænd på 20-21 og 22 år, de to fra København og den tredje fra Søborg.
De blev sigtet for brugstyveri af bilen, og den 21-årig tillige sigtet for kørsel i narkopåvirket tilstand og andre overtrædelse af færdselsloven.
Patruljevognen blev beskadiget, men ingen af politifolkene kom noget til.
De anholdte sidder fortsat anholdt mandag morgen, idet efterforskningen ikke er afsluttet. Politiets jurister vurderer, om der skal ske fremstilling i grundlovsforhør.
pm