Fortsæt til indhold

Aggressiv mand råbte pansersvin efter politiet

Arkiv
Natalie Stratigos

En 25-årig mand opførte sig natten til lørdag den 28. november aggressivt på Akseltorv i Kolding. Manden var støjende og fornærmende, og da patruljen kom frem, råbte han "pansersvin" efter dem. Derfor blev han med det samme sigtet for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen. Den 25-årige blev efterfølgende taget med til detentionen, hvor han fik lov at sove ud.

"Da han blev løsladt søndag formiddag, fik han desuden en bøde for de ting, han sagde," lyder det fra Uffe Villumsen, politikommissær hos Sydøstjyllands Politi.