Gorm væltede træer
Nattens storm gjorde ikke så store ødelæggelser som frygtet
Peter Friis Autzen
Stormvejret i aftes og i nat gjorde ikke så stor skade som frygtet. Ifølge politiet er en del træer væltet, ligesom skilte og andet er blevet lagt ned.
Men i det store hele slap Fredericia-området for alvorlige følger.
På Axeltorv væltede Gorm det store juletræ, som nu ligger fladt hen over torvets granitfliser. Ved juletræstændingen i fredags fik træet flere hårde kommentarer for sine knækkede grene. Læs i Lokalavisen i morgen, hvorfor træet så ud som det gjorde - og hvilken "modstand" træet gjorde på vej fra skov til torv.