Fortsæt til indhold

Beboeren var hjemme, da kvinde forsøgte at bryde ind

Arkiv
Af: Jørgen Flindt

En 46-årig kvinde, der bor på Jagtvej i Fredericia, hørte fredag ved midnatstid, at det puslede udenfor.
Hun undersøgte sagen, og det viste sig, at en ung kvinde var i gang med at bryde ind med hjælp fra en skruetrækker.
Den unge kvinde prøvede at forklare sig med, at der var tale om en fejltagelse. At hun havde taget fejl af husene. Der opstod lidt tumult mellem de to kvinder, og i det tumult fik den 46-årige kvinde grebet fat i håret på den unge kvinde, og dermed har politiet DNA-spor at gå efter.
Ifølge Sydøstjyllands Politi beskrives den unge kvinde som værende en narkoman-type. Hun var iført sort tøj og har langt lyst hår.