Fortsæt til indhold

Udsatte midtjyder får en ekstra chance

Arkiv
Bent Larsen

600 midtjyske borgere får nu en ekstra chance for at komme i arbejde, selv om de på det nærmeste er blevet opgivet af beskæftigelsessystemet.
De vil blive tilbudt et særligt indslusningsforløb i en virksomhed, hvor der både er menneskelige og økonomiske ressourcer til at tage hensyn til de udfordringer, som tidligere har forhindret dem i at få et job.
Indslusningsforløbet er en del af projektet Rummelig imidt, som Regionsrådet for Region Midtjylland på et møde i denne uge besluttede at støtte med 10 millioner kroner.
Vækstforum Midtjylland supplerer med 19,5 millioner.