Fortsæt til indhold

Gorm hærgede hele Østjylland

Arkiv
Claus Mokvist

Søndag aften bankede stormen Gorm på overalt i Østjylland. Og det blev en gæst der efterlod ødelæggelse, ubehag, aflysninger og mørke.
Overalt i Østjylland – både i Randers, Aarhus, Silkeborg og på Djursland er der meldinger om skader efter stormen.
I Aarhus blæste et tag af en boligblok på Emmasvej i Gellerup – heldigvis kom ingen mennesker tilskade, men flere biler blev ødelagt af nedstyrtende konstruktioner.
Overalt i Østjylland er der meldinger om væltede træer og nedfaldne tagsten. I sær har Silkeborg-området været plaget af væltede træer. I det centrale Silkeborg, blæste et stillads i Hostrupsgade omkuld.
Det meste af Djursland gik på et tidspunkt i sort – da strømmen i et stort antal byer forsvandt på et tidspunkt søndag aften.
Færger lukkede ned og togdriften i hele Østjylland måtte indstilles – både hos Arriva og DSB.
Der er ingen meldinger om mennsker der er kommet tilskade i stormens hærgen.