To timer så har du Linux
Hos foreningen AlsLUG roser man styresystemet Linux til skyerne. Den 14. november har alle lejlighed til at tjekke det ud
Linux er et moderne redskab til at genopdage kraften og energien i det daglige brug af pc'er på. Det mener man hos foreningen AlsLUG, der står klar med erfarne brugere ved åbne møder, hvor man tilbyder at installere styresystemet Linux på gæsternes medbragte pc'er uden beregning. En gratis Libre-Office kontor pakke medfølger.
Linux behøver 1 GB RAM eller mere for at kunne fungere, og det tager cirka 2 timer ventetid at installere Linux. Ifølge AslUg står valget mellem at smide den gamle bærbare ud, der ligger og samler støv over klædeskabet, og købe en ny, eller spendere nogle enkelte timer ved AlsLUG's åbne møder med den gamle pc. Der er i begge tilfælde en mængde nye funktioner, der kræver øvelse for at betjene. Til gengæld er den gamle allerede betalt.
Ingen problemer med Java
Med Linux behøver man ikke hele tiden installere nye versioner af Java for at understøtte NemID, netbank, Borger.dk, E-boks.dk og Skat,dk. I Windows XP og Vista kommer der ifølge AlsLUG ikke længere nye Java versioner. Derfor kan disse pc'er kun bruge NemID og andet ved at skifte styresystem.
Foreningen fortæller, at Linux har kørt med den samme Linux Java i 3 år, uden at nogen har hørt om nedbrud. Og NemID har accepteret den lige siden, mens alt andet var kaos. Den er still going strong. Og skulle der komme en lækage tilbydes man en gratis sikkerhedsopdatering fra internettet meget hurtigt, og opdateringen installeres automatisk. Det kræver bare at man er på nettet i et kvarter. Så kører opdateringen i baggrunden, mens man laver noget andet på pc'en.
Virus er generelt ikke noget man bruger antivirus-programmer imod i Linux. I AlsLUG har man ikke hørt om virus, der har smittet en anden Linux-pc, og som forening har man eksisteret i temmelig mange år, pointerer man.
Install-fest
Der er åbent foreningsmøde - en såkaldt install-fest - hvor alle indbydes til at komme og få Linux installeret uden beregning, lørdag den 14. november kl. 130-16.30 på Sønderborg Bibliotek, indgang i gavlen.
Interesserede bør indfinde sig med hele pc'en, dvs. inkl. elkabler dog om muligt uden jord, og for stationære; skærm plus kabel, mus og tastatur.
For lignende arrangementer se kalenderen på alslug.dk.