Fortsæt til indhold

Region Midtjylland træner krisestyring ved atomulykke

Arkiv
Dan Jensen

I morgen bliver Danmark ramt af en planlagt katastrofe, når et atomdrevet russisk skib i teorien kolliderer med et stort fragtskib i Kattegat.
Kollisionen bliver startskuddet på en kæde af begivenheder, hvor hele krisestyringssystemet, herunder Region Midtjylland, bliver sat på prøve under en storstilet øvelse, der står på onsdag og torsdag.
For Region Midtjylland betyder det først og fremmest, at Præhospitalet, som koordinerer alt hvad der har med blå blink og akutberedskab at gøre, får nogle særdeles travle dage.