Fortsæt til indhold

Dansk drama opføres på Køge Amatørscene

Arkiv
Arkiv

TEATER: I øjeblikket er Køge Amatørscene ved at lægge sidste hånd på deres næste store produktion - "Festen" af Thomas Vinterberg og Mogens Rukov. Det er bearbejdet til teateret af Bo Hr. Hansen.
Mange kender måske filmen fra 1998, om familien der samles i anledning af faren Helges 60 års fødselsdag. Den ene søn, Christian, har skrevet en helt speciel tale til sin far, og som festen skrider frem, tegner der sig et knap så poleret billede af den ellers så respekterede familie.
Skeletterne vælter frem fra skabene, i takt med følelserne koger, fællessangen stiger og aggressionerne får frit løb.
- Vi har øvet siden foråret, og det har været en fantastisk proces, siger instruktør Kristine Klindt. Det er jo en meget tragisk historie, hvor skuespillerne virkelig har arbejdet intenst for at frembringe de stærke præstationer, som publikum kan glæde sig meget til. Vi har haft en professionel stage fight instruktør ude, og undervise for at de slagsmål der foregår i stykket, ser så ægte og overbevisende ud, som muligt. Vi ser frem til at spille dette fantastiske skuespil for jer, og jeg ved at skuespillerne vil gøre deres bedste for at give en fremragende oplevelse, siger Kristine Klindt.
"Festen" opføres på Køge Scenen Boholtevej 89 i Køge. Der er premiere fredag den 20. november kl. 19.30. Derefter er der følgende forestillinger: Søndag den 22. november kl. 15.00, fredag den 27. november kl. 19.30, lørdag den 28. november kl. 19.30 og søndag den 29. november kl. 15.00.
Køge Amatørscene har repremiere den 23. januar 2016 kl. 19.30.
Derefter er der forestillinger søndag den 24. januar kl. 15.00, fredag den 29. januar kl. 19.30, lørdag den 30. januar kl. 19.30 og søndag den 31. januar kl. 15.00.
Billetter kan købes på tlf. billetbestillingen på tlf. 3054 7075.
pm