Mariager-virksomhed modtager pris
Bent Larsen
I Mariager elsker de plastik, også den beskidte slags. I hvert fald hos Aage Vestergaard Larsen A/S, der er vinder af DI Aalborgs Initiativpris 2015.
Aage Vestergaard Larsen A/S er en af landets største inden for forædling af plastaffald til nye genanvendelige råvarer.
DI Aalborgs Initiativpris gives til en mindre eller mellemstor virksomhed med maksimalt 100 ansatte, der har vist et særligt initiativ indenfor eksempelvis afsætning, teknologi eller uddannelse og som dermed har skabt grundlag for vækst.