Pænt regnskab for Randers FC Holding
Bent Larsen
På tirsdagens generalforsamling kunne Randers FC Holding A/S, der primært driver Alka Superligaklubben Randers FC, præsentere et overskud efter skat på 1,24 millioner kroner for perioden 1. juli 2014 til 30. juni 2015.
Nettoomsætningen i 2014/2015 var godt og vel 75,3 millioner kroner, og egenkapitalen i Randers FC Holding A/S er nu på 49,8 millioner kroner.
Randers FC Holding A/S' formand, Svend Lynge Jørgensen kalder resultatet tilfredsstillende. Han påpeger, at man havde budgetteret med et mindre underskud.