Fortsæt til indhold

Ejbyvej spærres i seks måneder

Arkiv
Arkiv

EJBY: I forbindelse med etableringen af den nye vejbro, som København-Ringsted banen skal køre under, bliver Banedanmark nødt til at spærre Ejbyvej i perioden fra den 9. november 2015 til den 23. maj 2016 – se illustration.
Mens Ejbyvej er spærret skal du benytte Bjæverskovvej, som blev åbnet for trafik under Vestmotorvejen den 1. november.
Banedanmark forventer at ramme spuns ved den nye brokonstruktion fra den 16. november og cirka fire uger frem. Man vil muligvis også kunne høre støj fra anlægsarbejder ved Køge å, hvor der rammes pæle fra starten af november og cirka tre uger frem.
Banedanmark forventer at være færdige med vejbroen, som den kommende bane skal under, i maj 2016.
Banedanmark arbejder i tidsrummet kl. 7-18 på hverdage. Særligt støjende arbejde, f.eks. ramning af spuns, udføres mellem kl. 8 og kl. 16. Du kan forvente en del jord- og materialetransport til og fra området samt gener i form af støj og mudrede veje. Entreprenørerne sørger dagligt for renholdelse af vejene.
Banedanmark beklager eventuelle gener, arbejdet vil medføre. Der gøres, hvad der kan for at mindske generne.
pm