Kommunens hjemmeside bliver mere egnet til mobile enheder
Bent Larsen
Randers Kommunes hjemmeside skifter udseende. Det sker i den kommende nat, og fra i morgen tidlig vil brugere af hjemmesiden møde et nyt udseende og opleve en mobilvenlig hjemmeside.
Af besøgsstatistikkerne fremgår det, at hjemmesiden får stadig flere besøg fra mobile enheder.
Hvor det i 2010 drejede sig om cirka seks procent, så er det nu over 40 procent, som besøger hjemmesiden via deres mobiltelefon, og det tal er kun stigende.