Fin fugl på fransk visit

NATURKLUMME: Klydens næb bøjer den helt forkerte vej. Det peger nemlig opad. Næbbet bruges til at skimme vandoverfladen for bittesmå dyr – plankton. Klyden er med sin sort-hvide fjerdragt et spraglet indslag ved vore kyster. I april, juli og august lyser op mod 100 klyder op på Ølsemagle Revle. Desværre bliver der færre klyder i Danmark.
Forleden fik jeg en mail fra Guillaume fra Bretagne i Frankrig. Han skrev på sit bedste Allo-allo-engelsk, at en klyde, jeg i sommer så på Ølsemagle Revle, har været i Frankrig de sidste 3 vintre og sidste forår på Ishøj Strand.
Hvordan i alverden ved han det?
Jo, fordi fuglen blev mærket med farveringe i det store naturområde Les Rondées nær La Rochelle på den franske vestkyst. Farveringene er så markante, at jeg som andre før mig kunne se dem med en kraftig kikkert.
Jeg sendte oplysningerne til Statens Naturhistoriske Museum, som mente, at fuglen måtte være mærket i Frankrig og sendte besked videre. Ringene generer ikke fuglene, men giver os spændende oplysninger om deres liv.
Klyder i Nord-Europa er trækfugle. De yngler bl.a. på strandenge flere steder i Danmark. Den ringmærkede klyde på revlen i sommer stammer givet fra en af de danske kolonier. De nærmeste ynglepladser findes i Roskilde Fjord, på Amager og på Saltholm.
Da ”min” klyde også blev set i maj måned i Roskilde Fjord, er det nærliggende at tro, at den har ynglet der. Enkelte år forsøger klyder at yngle på Ølsemagle Revle, men må som regel opgive på grund af ræve eller krager.
De danske klyder er desværre i tilbagegang. Hvad skyldes det? For rigtig mange år siden forsvandt ynglesteder, fordi mange af vores kyster blev ændret for at skabe mere landbrugsland og give plads til byudvikling. Op mod 1/3 af vores kystlinje blev inddiget og strandenge drænet. Strandbeskyttelseslinjen i 1937 og strandengsbeskyttelsen i 1992 var med til at bremse ødelæggelserne.
Klyden blev jagtfredet og ægsamleri forbudt i 1920"erne, og bestanden gik faktisk frem op gennem sidste århundrede.
Men da var der stadig mange græssende kreaturer på de strandenge, der var tilbage. De skabte de åbne vidder, som klyderne foretrækker.
Det kniber det med nu. Mange strandenge gror til i højt græs og tagrør. Forhåbentlig ikke så mange, at klyderne lider samme skæbne som engryler og brushøns, som er ved at forsvinde fra Danmark.
Heldigvis findes de fleste klyder i Natura 2000-områder, hvor landene i EU sammen har besluttet, at der skal gøres noget for at bevare netop bl.a. strandenge og levesteder for klyder.
Når yngle-sæsonen er slut, trækker klyderne fra ynglepladserne via mellemstationer som Ølsemagle Revle og Vadehavet til kysterne i Syd- og Vesteuropa. Der er de nu. Til april kommer de tilbage.
Tag da på revlen og sig ”bon jour” til vores klyder.