Røde Port åbner for flygtninge

PÅ BYRÅDETS SIDSTE MØDE traf et stort flertal to vigtige beslutninger, der ved første øjekast ikke har noget med hinanden at gøre, men som alligevel hænger godt sammen på flere måder.
Dels blev det store Røde Port-projekt lige syd for stationen, der skal skaffe Roskilde nye job, boliger og indtægter, startet med en stor arkitekt-konkurrence. Dels gav byrådet en ekstra bevilling på godt 25 millioner, fordi der kommer flere flygtninge end ventet, og flere danskere end forudset har været arbejdsløse og langtidssyge.

DISKUSSIONEN OM FLYGTNINGE og omkostningerne ved at klare det problem skal ikke undertrykkes. Når Gitte Simoni (DF), der repræsenterer Roskildes tredje største parti, rejser sig op i byrådet og med høj, fast stemme kritiserer hjælp til flygtninge, fordi den efter hendes opfattelse tages fra andre roskildensere, så skal det selvfølgelig i avisen.
Tilsvarende er det værd at fremhæve, når alle de øvrige partier i byrådet stemmer for at hjælpe de mennesker, der er kommet til byen og landet på flugt fra krig og død. Den radikale Jeppe Trolle udtrykte det bedst: Roskilde er velstående, og det er sølle, hvis vi ikke kan hjælpe disse medmennesker i nød. Vi kan klare opgaven, fordi her er et stærkt 'civilsamfund' med mange frivillige, som gerne vil hjælpe flygtningene.

HER KOMMER RØDE PORT så ind i billedet. Selve navnet har været omdiskuteret, fordi projektet er flyttet lidt væk fra den kendte jernbanebro øst for stationen og om til sydsiden. Nogle vil nu kalde det Ny Østergade, måske fordi de tror, at det så glider lettere ned.
Her på avisen har vi dog valgt at holde fast i det navn, der blev brugt fra projektets start. Nye navne ændrer jo ikke indholdet i noget. Dyrskuet og Roskilde Festivalen foregår fortsat på Dyrskuepladsen, byens gamle rådhus ligger på Stændertorvet, selv om nogle kalder det 'Byens Hus'. De mange sociale problemer, der var i bebyggelsen Helgebakken, forsvandt jo heller ikke ved at døbe den om til Æblehaven og Rønnebærparken.

MENINGEN MED PROJEKTET på arealerne lige syd for stationen, uanset navnet, er dog tydelig nok. Her skal være nye forretninger, kontorer, lejligheder, sandsynligvis hotel – og ikke mindst 2.500 underjordiske parkeringspladser.
Byrådet og kommunen skal heldigvis holde snor i projektet, så det kan blive til gavn for byen – og eksempelvis ikke udformes på en måde, så det smadrer Sjællands største indkøbscenter i den historiske Bymidte, sådan som man ellers har set i andre sjællandske købstæder.

ROSKILDE VIL FÅ STOR GLÆDE af Røde Port, når det udformes fornuftigt, fordi det vil betyde flere indtægter, når der kommer nye job i butikker, kontorer og et hotel.
Øget omsætning og beskæftigelse i byen giver også kommunen flere penge i kassen, og så får det lokale samfund også råd til at hjælpe flygtninge, som kommer hertil – uden at det skal gå ud over andre.

FORMANDEN FOR FAGBEVÆGELSEN i byen, Torben Jørgensen fra LO-Roskilde, har hele tiden været en af de stærkeste fortalere for Røde Port: Vi skal også have nogle arbejdsplader i butikker, kontorer og på et hotel til vore medlemmer, der ikke alle har 'den store ledvogter-eksamen'. Roskilde skal ikke kun være for akademikere og lignende, lyder hans argument.
Selvfølgelig gælder det også flygtninge. I det omfang de kan få arbejde i Røde Port-komplekset, vil de bidrage til Roskildes økonomiske udvikling – og ikke være en belastning. Samtidig er det i øvrigt også den bedste integration, så de ikke ender i en eller anden form for 'ghetto', præget af en kultur som sociale klienter.

DEN INDRE LOGIK, som Jørgen Leth ville have sagt fra Tour de France på TV2, er altså helt på plads med de to beslutninger.
Jeg er glad for at være borger i en by, hvor vi kan tage denne type diskussioner og beslutninger med helt åbne øjne, og tror derfor også på at:
RØDE PORT ÅBNER FOR FLYGTNINGE