Sikkerhedsnet under familielivet

Roskilde Kommune er gået i front for en ny forebyggende metode, der skal mindske antallet af børn, der fjernes fra hjemmet. Med inspiration hentet i Australien og Sverige arbejdes der intensivt på at styrke socialt udsatte familier og netværket omkring barnet, sådan at en anbringelse ikke behøver komme på tale.

Socialt udsatte børn

- Fra vi får en bekymring ind på et barn, til vi afholder første samtale med en familie i højrisiko-zonen går der kun få timer. Vi er med familien 360 grader rundt og ser på, hvad der fungerer i hjemmet og hvilke forandringer, der skal til for at skabe et trygt og sikkert hjem, siger sikkerhedsplanskonsulent Dorthe Pedersen. Af de 65.000 børn, der hvert år fødes i Danmark, er de 1.000 født ind i en familie med socialt udsatte forældre. Der er tale om forældre fra alle samfundslag. Det være sig både folk med høj og lav uddannelse. Sikkerhedsplaner på bordet I løbet af de seneste år er fastholdelsen i hjemmet blev nøgleord i Roskilde Kommunes arbejde med højrisiko-børn. - Forskning peger på, at anbragte børn klarer sig dårligere i livet. Derfor arbejder vi med sikkerhedsplaner efter Roskilde-modellen, hvor vi aktiverer netværket omkring barnet, sådan at der skabes trygge rammer i hjemmet, forklarer Børn & Unge-chef Margit Næsby. - Børnene vil også alle dage helst blive ved deres forældre. Jeg har mødt børn, som siger: “Kan du ikke bare bede min far om at stoppe med at slå mig?”, tilføjer Dorthe Pedersen og peger på, at det er vigtigt at skabe kontinuitet i barnets hverdag. I Roskilde Kommune har man arbejdet med sikkerhedsplaner siden 2011. Det betyder, at en af de tre medarbejdere for højrisiko-sager bliver knyttet til familien og arbejder sammen med dem og netværket omkring barnet for at skabe trygge rammer. - Det betyder for eksempel, at Tante Olga flytter ind og overnatter, eller at bedsteforældrene er der efter skole, siger Dorthe Pedersen.

Stor fremgang

- Faktisk har vi med sikkerhedsplanerne kunnet se en markant stigning af højrisiko-børn, der bliver i hjemmet. Ud af 71 sager siden 1. januar 2014, hvor vi ville have været meget bekymrede for børnene, er vi lykkedes med kun at 13 ikke længere bor i hjemmet. Nogle bor i netværket, mens andre i en plejefamilie, siger Margit Næsby. Det er en stor nedgang i forhold til 2013, hvor i alt 43 børn blev anbragt. I alleryderste instans hentes hjælp ind. - Vi mener, det er bedst at hente støtten i netværket, fordi familien også er der, når børnene ikke længere er i højrisiko og sikkerhedsplansarbejdet stopper efter fire måneder, siger Margit Næsby og fortsætter: - Barnet er i centrum, men forældrene får ejerskab over situationen. Det er dem, der skal skabe forandringerne, siger hun. avk@roskildeavis.dk